MERCK
Nyt, dansk hovedkontor for Merck, en international medicinalvirksomhed.
Kundens behov
Merck, en international medicinalvirksomhed, skulle indrette en ny afdeling i Danmark, og vi skulle skabe et koncept der passede til deres særlige arbejdskultur og mange forskellige faglige temperamenter.
Vores løsning
Det samlede indretningskoncept er bygget op om Merck’s kerneværdier og visuelle identitet. Disse er fra starten inkorporeret i designet, og kommer til udtryk i farver, materialer, møbler, specialinventar, grafik og wayfinding.
Indretningskonceptet er designet ud fra virksomhedens værdier og tradition, med stor forståelse for forskelligheder og individuelle behov hos medarbejderne. Merck, som så mange andre, er sammensat af medarbejdere med mange forskellige fagligheder. Vi har udviklet et arbejdsmiljø, der underbygger nytænkning, vidensdeling og udvikling på tværs af arbejdsteam og afdelinger.
Vi har skabt rum for det spontane møde og den uformelle snak. Vi understreger de uformelle områder i kontorlandskabet gennem varme, taktile materialer, farver og loungemøbler. I mødelokalerne er Mercks identitet brugt som en del af af indretningen. Arbejdsområderne er holdt i rolige hvide og grå nuancer som giver plads til koncentration og ro.
Kunde
Merck
Hvad
Brugerinddragelse og analyse
Indretningskoncept
Specialinventar
Møbel-, belysnings-, farve- og materialevalg
ÅRSTAL
2017