skip to Main Content

Kongeværelset i DR Koncerthuset

Det kongelige gemak i koncerthuset – som efter Hendes Majestæts eget ønske skal bevare sit traditionelle navn ‘Kongeværelset’ – har fået en opfriskning på farver, tekstiler og møblering.

Kundens behov

Hendes Majestæt Dronningen har sit eget gemak i DR Koncerthuset, som både anvendes af hende selv, hendes familie og inviterede gæster i kongelogen. Lokalet kan kan også anvendes til mindre selskabeligheder. Rummet trængte til en opfriskning og gentænkning af møbleringen.

Vores løsning

Rummet er, fra arkitekten Jean Nouvels side, beklædt med ruskind i en rustrød nuance – og vi har videreført dette farveudtryk i vores farvepalette på testilerne. Møbleringen er blevet opdateret med et uvalg af genbrugte klassiske, danske møbler møbler fra husets arkiv, blandt andet fra det gamle Wilhelm Lauritzen koncerthus på Rosenørns Allé.

Hovedgrebet på farverne har været at sammenkoble det varme, eksklusive udtryk fra ruskind og gyldne træsorter, med den markante og ikoniske ultramarin fra facaden, og sammensmelte det til et mere dristigt udtryk. Det gjorde vi ved at lade facadens blå farve føje sig blødt til de heldækkende gardiner, ved hjælp af et transparent gardin, der både kan skabe farvestemning og let afskærmning.

Rummet er møbleret med hyggelige siddegrupper, der kan arrangeres på forskellig vis – og den musikglade kongelige familie har naturligvis også et flygel til rådighed.

Kunde

Danmarks Radio

Hvad

Møbeleringkoncept
Tekstiler
Belysnings-, farve- og materialevalg

Årstal

2021