
DR - Indre gade og åbent mødeområde
Højt til loftet og et hav af funktioner løst hos DR
Kundens behov
Det seks etager højt, indre atriumrum skulle inddrages og aktiveres som et aktivt centrum i bygningen. Desuden skulle den indre gade i den lidt tomme, nordlige ende af bygningen gives liv i form af en café.
Vores løsning
Vi har med indretningen af den fleksible mødehave, samlet det åbne rum, som er kernen i kontorområderne. Med indretningskonceptet, er det nu muligt at holde møder i de forskellige mødezoner uden at blive forstyrret eller forstyrrer andre.
Vi har designet møbler, der understøtter de forskellige mødesituationer: Alkovemøbler, som lukker verden ude, når man skal telefonere eller holde møder, 2 til 8 personer. Mødehuse til koncentreret samtale eller fordybelse. Højborde til uformelle frokostmøder i små eller store grupper. Et langt mødebord til små og store møder omkranset af skærmvægge med akustisk lyddæmpning og whiteboard.
Ydersiden af møblerne er designet i tekstil denim. Dette skaber en god akustik og giver et uformelt udtryk. De koralfarvede knapper og hængsler skaber dynamik og skaber en reference til de røde kerner i arkitekturen. Alle møbler er tegnet ud fra sekskanten, for at skabe et samlet udtryk og give et fint mønster, når man ser rummet oppe fra balkoner og kontorer.
Cafeen i DR-byens indre gade er placeret i bygningens nordlige ende. Formålet med indretningen er at aktivere området, der i store dele af dagstimerne stod tomt.
Indretningskonceptet er bygget op omkring visionen om at skabe et hyggeligt loungeområde til avislæsning, booksharing, og uformelle møder. Farvekonceptet er bygget op omkring en rød skala af forskellige stoffer og kvaliteter, afstemt efter de dominerende røde kerner i arkitekturen.
Kunde
DR / Radiohuset i Ørestaden.
Hvad
Koncept
Spaceplanning
Specialinventar
Møbel- farve- og materialevalg
ÅRSTAL
2012-13