
DR - Åbent atrium
Rødt atrium og poetisk lysinstallation hos DR.
Kundens behov
Det åbne atrium er det første man møder når man kommer ind i bygningen. Det er vigtigt at indretningen skaber et stærkt genkendeligt, trygt og visuelt førstehåndsindtryk så man virkelig føler, at man ankommer til DR.
Vores løsning
Vi brugte DR´s karakteristiske røde identitetsfarve, der er gennemgående i hele designet.
Området er indrettet til samling, ventelounge, dropin- og uformelt mødeområde. Nyhedsafdelingen i DR havde brug for en ny planløsning med mere fleksible arbejdspladser og markerede zoner til redaktionsmøder samt dropin arbejdspladser.
Vi tog udgangspunkt i de dominerende røde kerner og skabte markante røde zoner i mange nuancer af rød. Alle arbejdspladser fik mørke bordplader for at skabe ro i et enormt virvar af mennesker og skærme.
Denne ende af indre gade bliver i vinterhalvåret mørkt og lå derfor øde hen. DR ønskede at vi skabte en lysinstallation der båder lyser op og fungerer som dekoration i rummet. Med designet har vi skabt en lysinstallation inspireret af de gamle fjernsyns-billedrør. Vi har med ophængningen arbejdet med at designe en oplevelse for både husets brugere, men samtidigt også for dem der bevæger sig rundt uden for bygningen. Loungen bliver nu brugt fra tidlig morgen til sen aften. Farverne er inspireret af den refleksblå koncertsal og de mosgrønne plæner som man kigger ud på.
Kunde
DR / Radiohuset i Ørestaden.
Hvad
Planløsning 3 etager
Koncept
Specialinventar, samt møbel-, farve- og materialevalg
Indretnings- og konceptdesign
ÅRSTAL
2016-17